Om os

Kvinder i Netværk er en fælleskristen bevægelse, der er kaldet til at formidle vækkelse, frihed og udrustning til kvinder i Danmark. Gennem arrangementer og netværksbygning vil vi inspirere den enkelte til helhjertet tilbedelse og efterfølgelse af Jesus Kristus. Vi vil formidle et gudsliv som forvandler menneskeliv – lokalt og globalt.

Arbejdet i Danmark udspringer af Kvinner i Nettverk, Norge, der startede tilbage i 1990. Her tog syv kvinder i Kristianssand initiativ til den første lille konference med 68 deltagere. Siden er arbejdet vokset over hele Norge med mange regionale netværksgrupper.

Fra 2009 er der blevet arrangeret konferencer i Sydnorges største sportsarena, Sørlandshallen , og i 2011 gik arbejdet over fra at være National Kvindekonference til Nordisk Kvindekonference med 2500 deltagere fra Island, Danmark, Sverige, Finland og Norge.

Arbejdet i Danmark er nyt og første Inspirationsdag for Kvinder blev afholdt i Assentoft udenfor Randers den 1. juni 2013, hvor knapt 70 kvinder var sammen til “fællesskab med Gud og hinanden”. Den anden samling foregik den 26. oktober 2013, hvor Kvinner i Nettverks stifter fra Norge, Elin Linde Fagerbakke var med som taler. Godt 100 kvinder fra hele Jylland kom og blev betjent og mødt af Gud, og vi tror og oplever, at der er et behov for at kvinder mødes på denne måde til opbyggelse og opmuntring på tværs af kirkeskel.

Initiativtager til Kvinder i Netværks arbejde i Danmark er Sigrun Fryd. Hun kommer oprindeligt fra Bergen i Norge, men er dansk gift. Bor nu i Randers med mand og fem børn. Familien har været missionærer på Taiwan i 14 år, hvor de arbejdede med menighedsplanting igennem Ungdom med Opgave.

Lederteamet i Danmark består af (fra ve. på billedet): Kjersti Dirksen, Sigrun Fryd, Berit Hans Pedersen og Lone Kauczki.

Vi tror mere end nogen gang, at Gud rejser skarer af kvinder op, som kender Ham og som brænder i sine hjerter efter at gøre Ham kendt. Derfor er det med stor taknemlighed og glæde at vi går videre i arbejdet.